Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Kildevældsskolens Specialskole

Velkommen til Kildevældsskolens Specialskole tilbud På Østerbro 

Kildevældsskolen er en folkeskole beliggende på ydre Østerbro i København

En specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder 
Specialklasserækken har været beliggende på Kildevældsskolen siden august 2007 gruppeordningen træder i kraft fra august 2016. I begge specialtilbud underviser vi børn, der har behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i en så stor grad, at det svært for dem at trives og udvikle sig i de almene skoler.

Børnene kommer til skolen med vidt forskellige forudsætninger på de intellektuelle, følelsesmæssige, motoriske og sociale områder. 

I specialklasserækken og i gruppeordningen går der børn fra hele København. I samråd med forældrene og det pædagogiske personale i børnehaven eller skolen visiteres børnene til specialtilbuddene via psykologen i PPR.  

I specialtilbuddene sammensætter vi klasserne efter alder, men med et stort fokus på socialt samspil og mulighed for venskaber børnene imellem. Kildevældsskolens specialtilbud følger folkeskoleloven og børnene undervises i de samme fag og med det samme timetal som på de almene skoler.

I specialtilbuddene har vi en lærer- og pædagognormering, der gør, at vi har mulighed for at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i det enkelte barns behov. Vi har god plads, både inde og ude hvor hovedfokus er på at optimere børnenes lærings- og arbejdsmiljø.

Specialklasserækken og gruppeordningen er specialtilbud, hvor

  • Alle børn på skolen har indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser eller andre særlige behov.
  • Der tages udgangspunkt i det enkelte barns særlige behov og faglige niveau, når undervisningen planlægges.
  • Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner samt handle/udviklingsplan hvert år •    Lærere og pædagoger har alle erfaring  og er uddannet inden for specialpædagogik. •    Vi har faste lærer- og pædagogteams omkring hver enkelt storteam og har et stort fokus på, at tryghed og trivsel går hånd i hånd med læring og udvikling.
  • Vi sammensætter klasser efter alder – men også med hensyntagen til muligheden for at danne venskaber.
  • Lærerne har jævnligt elevsamtale med det enkelte barn, hvor der både er fokus på trivsel og læring.

 

På skolen har vi en speciel KKFO, hvor alle de børn der går der også går i specialtilbuddene. Pædagogerne fra KKFO´en er tilknyttet hvert sit storteam og er sammen med børnene både i undervisning og fritid.  

Det giver tryghed for børnene og skaber gode overgange mellem skole og fritid. Skole og fritid er knyttet tæt sammen og fungerer i det daglige som et helhedstilbud.

I Kildevældsskolens specialtilbud er alle ansatte 100 % dedikerede omkring én ting – at skabe den bedste dag for det enkelte barn – hver dag. Skal vi lykkes med dette, har vi brug for hjælp fra jer forældre. Vi prioriter derfor vores samarbejde med forældrene højt i specialklasserækken og i gruppeordningen.

Vi glæder os til at se jer og ikke mindst jeres barn på skolen!

Dokumenter