Velkommen til Kilden KKFO
Kære forældre og børn
Vi arbejder med en holdning om, at individet er unikt, men at det er i fællesskabet det fantastiske opstår.
Det er i mødet på KKFO’en at børnekulturen skabes og udvikles. Derfor handler fritidspædagogikken, om at tage udgangspunkt i, hvad der rør sig i børnehøjde samt at guide og tilrettevis børnene ud fra deres nærmeste udviklingszone, for derigennem at udvikle deres kompetencer.
Det pædagogiske personale deltager i undervisning på alle årgange.
Det skaber tryghed for børnene med genkendelige voksne i den gennemgående dag. Samtidig skaber det ro i overgangen mellem skole- og fritid.
Dette samarbejde medvirker til et holistisk livssyn på børnene – at se det hele menneske, samt et fælles arbejde omkring børnenes faglighed, trivsel og dannelse.
Det er vigtigt at være opmærksom på pædagogens rolle i de professionelle relationer samt vores ansvar som inspirator og medopdrager i barnets dannelse.
Det er ud fra bevidstheden om dette, at pædagogen sikrer det enkelte barns gode trivsel.