Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvordan fordeles pladserne

 

Efter hvilke regler fordeles pladserne på de københavnske folkeskoler?

Som forælder har du krav på at få dit barn optaget i en folkeskole. Det kan enten være i den kommune, hvor I bor eller i en anden kommune. I Københavns kommune er dit barn garanteret en plads på distriktsskolen. Hvis du ønsker plads i en anden skole eller i en anden kommune, skal der være en ledig plads.

Søskendegaranti

Der er indført søskendegaranti i Københavns Kommune. Det betyder, at du som forælder har krav på at få dit barn optaget på distriktsskolen eller på en anden skole, hvis barnet i forvejen har en søskende indmeldt der - også selvom I ikke bor i Københavns Kommune. Halvsøskende og sammenbragte børn har samme ret til søskendegaranti. Søskendegarantien gælder kun ved indskrivning til 0. klasse. 

Sproglige udfordringer

Har dit barn sproglige udfordringer, og har jeres distriktsskole mange børn med sproglige udfordringer, vil I blive tilbudt en plads på en anden skole end distriktsskolen. Det er for at sikre, at dit barn får den støtte, det har brug for. Du har altså krav på at få tilbudt en plads på en anden skole, hvis dit barn har sproglige udfordringer, men I kan stadig vælge distriktsskolen. Børn med sproglige udfordringer identificeres på baggrund af en sprogvurdering. 

Fordeling af resterende pladser

Hvis der er ledige pladser på en skole efter, at alle børn med retskrav er indskrevet, bliver de resterende pladser fordelt efter følgende prioriterede rækkefølge: 

  1. Fordelingsbalance mellem et-sprogede og to-sprogede elever*. Det vil sige, at:
    - Hvis en skole har færre end 50% tosprogede elever, optages en tosproget "fritvalgselev" før en etsproget "fritvalgselev"
    - Hvis en skole har flere end 50% tosprogede elever, optages en etsproget "fritvalgselev" før en tosproget "fritvalgselev"
  2. Børn der bor nærmere skolen indskrives før børn, der bor længere fra skolen. 
  3. Børn der bor i Københavns Kommune optages før børn der bor i en anden kommune. 
  4. Børn der bor i andre kommuner end Københavns Kommune kan også søge om indskrivning på en københavnsk folkeskole. Hvis der er flere ansøgere, end der er ledige pladser, trækkes der lod. 

* Barnet defineres som tosproget, hvis det har et andet modersmål end dansk. Barnets modersmål er det sprog, barnet først lærte at tale.