Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om os

Om os 

Trivsel for alle 

På Kildevældsskolen og KKFO lægger vi stor vægt på trivselsindsatser der har til formål at sikre rammerne for at alle børn trives og udvikles fagligt, personligt og socialt i et trygt fællesskab. På KKFO’en anser vi fællesskabet som et afgørende middel til at fremme dette. Derfor skal ledelsen, skolebestyrelse, forældreråd, medarbejdere, forældre og børn i fællesskab deltage aktivt i de fællesskabende trivselsindsatser. Herudover har vi en ambition og forventning om, at alle medvirker aktivt til at fremme en høj tolerancekultur med plads til forskellighed, hvor medindflydelse, medansvar og engagement udgør nøgleordene. På den måde styrker og udvikler vi det enkelte barn til senere at kunne bevæge sig uden for skolens trygge ramme med et fagligt, socialt og personligt afsæt for at bidrage til, passe på og sætte sit præg på den verden, det er en del af.

På den måde styrker og udvikler vi det enkelte barn til senere at kunne bevæge sig uden for skolens trygge ramme med et fagligt, socialt og personligt afsæt for at bidrage til, passe på og sætte sit præg på den verden, det er en del af

Børnesyn

Skolens og KKFO’ens grundfortælling tager sit udgangspunkt i troen på, at vi skaber og sikrer et højt niveau af læring og trivsel i et fællesskab, hvor alle har en plads. Vi samarbejder og ingen skal opleve at stå alene med en opgave. Vi tror på at børn gør det godt hvis de kan.

Deltagelsesmuligheder

De voksne faciliterer inkluderende læringsmiljøer, hvor alle kan være med og deltage på egne præmisser. Børnene opnår medbestemmelse, når de voksne inddrager, følger og arbejder ud fra børnenes ideer og initiativer. De voksne sørger for at fordele roller og ansvarsområder til børnene, så alle føler, at de kan bidrage til et fælles formål. Børnenes deltagelsesmuligheder understøttes af de fysiske rammer og indretningen af rum og arealer i institutionerne.

Legen

De voksne fremhæver vigtigheden af at anerkende den frie leg. De er optaget af at give børnene rammer til at udfolde sig kreativt og til at organisere deres leg og udvikle legens potentiale. De voksne observerer, opmuntrer og vejleder børnene med det formål at understøtte den gode leg, som har potentiale til at udvikle børnenes færdigheder og kompetencer. De voksne blik for, hvornår de skal deltage i legen, bidrager til, at legen åbnes for flere børn. Det skaber deltagelsesmuligheder for den brede børnegruppe.

Relations arbejdet

Børnenes indbyrdes relationer udvikles og understøttes, når de voksne hjælper med at sammensætte børnefællesskaber. Ved at samle børnene om et ‘fælles tredje’ faciliterer de voksne interessefællesskaber, som åbner børnenes øjne for nye relationer. De voksne indgår også selv periodisk i aktiviteter med det formål at bruge deres barn-voksen-relation til at understøtte børnenes indbyrdes relationer.

Tryghed og rummelighed

Der skal være tryghed til at udfolde og udvikle sig, være nysgerrig og plads til at fejle. Der skal skabes rum for læring, trivsel og glæde - for alle børn. Personalet er ansvarligt for at planlægge aktiviteter, der tager udgangspunkt i både det enkelte barn samt gruppens behov og udvikling. Der skal være aktiviteter, sådan at alle børn bliver udfordret intellektuelt, kulturelt, motorisk, socialt og sprogligt i forhold til den bredde dannelsesopgave, og dermed medvirke til barnets udvikling i retning af et voksenliv som demokratisk samfundsborger

Tillid

Børn og forældre skal opleve, at der er tillid til deres handlinger og en tro på, at hver enkelt gør deres bedste ud fra deres forudsætninger.

Dialog

Vi er bevidste om, at der er mange forskellige måder at opleve verden på. Vi skal respektere hinandens synspunkter. Dette betyder ikke, at målet altid er at opnå enighed, men at skabe en fælles forståelse.

Fællesskab

Fællesskabet er alles ansvar. Alle børn skal opleve en tilknytning til institutionen og føle at de ”hører til”, og at de er med til at præge livet og egen dagligdag i institutionen. Børnene skal møde voksne og andre børn, som lytter og respekterer dem. Vi støtter op om børnenes venskaber og relationer.

Aktiviteter

Børnene skal opmuntres til at deltage aktivt i fællesskabet. Børnene skal have mulighed for at deltage og fordybe sig i udviklende, lærende og meningsfyldte aktiviteter. Der skal være respekt for, at det er børnenes fritid.

Mangfoldighed

Vi er bevidste om, at alle børn har ”særlige behov”. Vi vil skabe plads til at alle børn tør udtrykke deres holdning og mening.

Den gode voksne

Det er altid den voksne, der har ansvaret for relationen, og den voksne skal have en anerkendende tilgang til børnenes handlinger. Der skal være voksne at fortælle noget til. Voksne der lytter og giver sig tid, ser og hører barnet. Børn har brug for at den voksne fortæller og inspirerer, og fungerer som rollemodel. Den gode voksne skal have realistiske forventninger til barnet.

Dokumenter

Om os.pdf

Shape Created with Sketch.