Mobning

Det er Kildevældsskolens mål at være fuldstændig mobbefri. Skolen tolererer ikke mobning. At undgå mobning kræver en fælles indsats. Derfor prioriteres det højt på skolen, at forældre, elever og ansatte bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning.

Hvad er mobning?

På Kildevældsskolen er vi inspireret af Fri For Mobberi og af den danske mobbeforsker Helle Rabøl Hansens måde at forstå mobning:

• Mobning er et gruppefænomen

• Mobning er når udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter, dvs. når en person gentagne gange over en vis periode bliver udsat for fysisk eller psykisk vold fra én eller flere personer

• Mobbeformerne kan både være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende

• Mobningen foregår i en social sammenhæng, hvor barnet ikke kan trække sig fra

Drille for sjov: Når man driller hinanden for sjov, har vi det sjovt sammen og griner. Det er en måde at have positiv kontakt på og gør, at vi kommer tættere på hinanden – der sker en inkludering. Drille for alvor: Hvis man driller for alvor, gør man hinanden kede af det og vi skubber hinanden væk – der sker en ekskludering.

Mere konkret er mobning altså:

• Udelukkelse af en enkelt elev

• Handlinger uden ord, som grimasser, håndtegn eller ”vende ryggen til”, for at irritere eller såre en person - ikke at efterkomme en persons ønske • Handlinger ledsaget af ord, trusler, hån eller at sige ubehagelige eller lede ting

• Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.

Hvordan forebygger vi?

Sociale relationer i skolens hverdag skal være præget af god tone, gensidig respekt og tolerance, samt accept af menneskers forskelligheder. Ved konstaterede mobninger skal alle involverede parter være med i en løsning af mobbesituationen. DET ER ALLES ANSVAR at skolens sociale fællesskab styrkes.

 

Det gør vi på skolen:

•  Alle voksne siger fra ved dårlig opførsel, nedladende kommentarer og bevidst udelukkelse.

• Alle voksne er til stadighed opmærksomme på de forskellige former, hvorunder mobning kan finde sted.

• Allerede når der konstateres smådrillerier, bør man være opmærksom på, at det ikke udvikler sig til mobning. Det er legalt at sige fra - også over for smådrillerier.

• Da mobning ofte knytter sig til frikvarterer, vægtes tilstedeværelsen af gårdvagter højt, og uddannede elevmæglere hjælper til med at skabe gode frikvarterer.

• I det daglige prioriteres samarbejde blandt eleverne, samt gensidig hjælp og støtte.

• For at fremme elevernes følelse af medansvar for hinandens og egen trivsel har skolen etableret venskabsklasser. Det fungerer typisk på den måde, at en klasse på mellemtrinnet har en klasse i indskolingen som venskabsklasse. I forbindelse med dette tiltag arbejdes der på to niveauer: Dels er venskabsklasserne sammen til forskellige forløb som hele grupper, dels tildeles hver elev på mellemtrinnet ansvaret for at hjælpe og støtte en bestemt yngre elev.

• I elevrådene og i klasserne arbejdes der løbende med mobbeproblematikken.

• Der gennemføres årligt trivselsundersøgelse blandt eleverne.

• Der afholdes en årlig trivselsdag.

• I forbindelse med skole/hjem samtalerne drøftes elevernes trivsel.

• I klassesammenhæng arbejdes der med forskellige øvelser og materialer, som forebygger mobning.

• Derudover etablerer klasserne klasseregler for god opførsel i samarbejde med lærerne.

• Der suppleres med interne og eksterne ressourcepersoner.

 

Det gør vi i hjemmene:

• Vi taler pænt om klassekammerater og andre forældre.

• I forbindelse med fødselsdage og andre festlige begivenheder inviterer man enten hele klassen eller kun piger/kun drenge. Indbydelser er den bedste måde.

• Vi støtter op om skolens arbejde med elevernes sociale relationer.

• Hvis dit barn oplever mobning: Tag problemet alvorligt – dit barn er formentlig mere ked af det end du tror. Forsøg at bevare roen og tænk tingene igennem inden du gør noget. Det er vigtigt at dit barn føler at du har styr på situationen. Tag dig god tid til at tale ud med barnet. Lad barnet foreslå løsninger på problemet. Hvis problemet fortsætter, kontakt skolen – i første omgang klasselæreren.

• Hvis du opdager at dit barn mobber: Undgå at overreagere. Få barnet til at fortælle og find ud af, hvad dit barn tror der sker. Beskriv hvordan du ser situationen, og hvad du mener om den. Få dit barn til at gøre det godt igen på en eller anden måde. Hjælp dit barn til at finde bedre måder at løse problemer på.

 

Hvis vi oplever mobning:

• Hvis du som elev oplever mobning eller du får kendskab til at andre elever bliver mobbet på, skal du gå til dine forældre, din klasselærer eller til pædagogerne på fritidshjemmet/klubben.

• Hvis du som forælder får kendskab til mobning skal du altid henvende dig til klasselæreren og/eller pædagogerne på fritidshjemmet /klubben.

• Hvis du som lærer får kendskab mobning, er du forpligtede til at gribe ind. Du skal orientere teamet og om nødvendigt tage en samtale med de involverede parter (elever, forældre, klassen).

• Hvis der forekommer mobning, iværksættes en indsats i gruppen, herunder afvikling af personlige samtaler med den eller de involverede. Der tages kontakt til de involverede forældre.

• Hvis mobningen ikke ophører, iværksættes yderligere handlinger og konsekvenser. Dette kan for eksempel være observation eller følgeskab med en voksen i frikvartererne, gentagende elev- og forældresamtaler og i yderste konsekvens bortvisning.

 

Ti forældreråd om mobning:

1. Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater eller deres forældre. Det forstyrrer netværksopbygningen og påvirker hele klassens tolerancekultur.

2. Støt dit barn i at dyrke mange bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. Det er en styrke for barnet, og mindsker risikoen for, at nogle er meget isolerede.

3. Sæt spot på “usynlige” kammerater i dit barns klasse. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv.

4. Tilskynd dit barn til at forsvare den kammerat, der ikke kan forsvare sig selv

5. Giv klassekammeraters invitationer til børnefødselsdage høj prioritet. Det udtrykker respekt for fødselaren, og andres ligegyldighed gør ondt.

6. Fortæl dit barn at, fødselsdagsfester er forskellige, og at det kun gør det mere spændende at komme ud. Det modvirker kritik af fester hos børn med lavstatus.

7. Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk en social fødselsdagspolitik: alle, ingen eller drenge/piger

8. Prioriter samvær med de andre forældre i klassen. Det smitter af på børnene

9. Støt lærere, der prioriterer det sociale liv i klassen. De har brug for opbakning.

10. Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelsen i fri-for-mobberi-arbejdet

 

Mobning på nettet

Digital mobning er en betegnelse for mobning som foregår via internettet eller mobiltelefoner. Ofte kan der være tale om en situation fra skolen, der fortsætter på nettet. Men det kan også foregå mellem personer der kun kender hinanden fra nettet. Når der mobbes digitalt, rammer mobningen i højere grad, når mobbeofferet er alene. Når mobningen foregår på nettet, kan den potentielt spredes til et uendeligt publikum. De billeder eller beskeder, der lægges på nettet, er meget svære at få fjernet igen. Digital mobning kan være sms- eller mail-mobning, hvor offeret modtager ubehagelige smsbeskeder. De kan f.eks. indeholde trusler eller nedladende bemærkninger om modtageren. Sms-mobningen kan være koordineret, så flere mobbere i fællesskab bombarderer offeret med beskeder. Beskederne kan være anonyme og modtagerens ubehag forstærkes ofte, når han ikke ved, hvem de kommer fra. Mange børn og unge har to profiler – den rigtige og den, hvor de tør være mere frække. Digital mobning kan også være, at skrive sms’er, mails eller chat i andres navn eller at hacke sig ind på en andens profil og udskifte billeder og tekst. Tonen på nettet og i sms’er er mere hård og rå, end den ville være ansigt-til-ansigt. Når mobning foregår digitalt, føler de unge ikke altid samme medfølelse med den, de mobber.

Mobning på nettet er et fælles ansvar, der skal løses i et samarbejde mellem børn, skole og forældre.

Hvis du som elev oplever mobning eller får ubehagelige oplevelser på nettet – eller du får kendskab til at andre elever bliver mobbet på nettet, skal du gå til dine forældre, din klasselærer eller til pædagogerne på fritidshjemmet/klubben.

Hvis du som forælder får kendskab til digital mobning skal du altid henvende dig til klasselæreren og/eller pædagogerne på fritidshjemmet /klubben.

Hvis du som lærer får kendskab til digital mobning skal du orientere teamet og om nødvendigt tage en samtale med de involverede parter (elever, forældre, klassen).

Støt eleven til at få stoppet mobningen. Sørg for at eleven ikke gør gengæld og hjælp eleven med at stoppe fremtidig mobning ved f.eks. at blokere kontakter, forlade chatrooms og skifte kontaktoplysninger.

• Hjælp eleven med at få slettet indholdet fra nettet ved enten at bede den ansvarlige om at slette det (hvis du ved, hvem det er) eller kontakte udbyderen.

• Undersøg om det handler om reel mobning, eller om det handler om en enkelstående situation, der skulle have været sjov.

• Ved mobning af grov karakter orienteres ledelsen der herefter vurderer det videre forløb. Ledelsen tager stilling til sager af grov karakter. Sager, hvor staffeloven overtrædes, meldes til SSP og/eller politiet.