Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ny på KKFO

Ny på KKFO 

På KKFO’en modtager vi nye børn den 2. maj. I løbet at april modtager alle de børn, der skal starte på KKFO Kilden et brev med informationer om den første tid og den første dag på institutionen. Børnene kommer fra mange forskellige børnehaver og mange kender ikke hinanden. De kommer fra at have været de store i børnehaven til pludselig at være de små igen. De kommer fra andre regler og rammer. Nogle har en ven med fra børnehaven, andre har ikke.

I maj og juni er vi særligt opmærksomme på, at alle børn opbygger gode relationer til kommende klassekammerater, samt at alle børn inkluderes i klassefællesskabet.

I maj og juni går børnene på KKFO hele dagen. Her skal de lave mange spændende ting, så de kan lære hinanden godt at kende. Noget er ligesom i børnehaven og andet er nyt. De skal øve os i at være gode venner og hjælpe hinanden, for venskaber og fællesskaber er vigtige.

børnene skal også forberedes lidt på at gå i skole. Det betyder at vi i de to første måneder tilrettelægger dagene så de minder lidt om en skoledag, med planlagte aktiviteter om formiddagen og mere ’fri leg’ om eftermiddagen.

At være KKFO parat

Når barnet starter på KKFO og i skole vil de opleve nye ting og de skal lære en masse andre børn at kende. De skal altså lære at indgå i et nyt fællesskab. Der er mange nye ting de skal kunne – meget af det kan de sikkert allerede og noget af det skal de øve dig på.

  • Sociale færdigheder.: Det er vigtigt at barnet kan skabe relationer til både børn og voksne, og at de har lyst til det.
  • Opmærksomhed og kommunikative kompetencer.: Det er vigtigt at de tør sige hvad de vil og hvad de har brug for - både fagligt og socialt. Vi har fokus på at barnet skal være en del af fællesskabet, at de skal lære at give plads til andre og nogle gange også kunne sætte sine egne behov til side.
  • Lyst til at lære.: Barnet skal være nysgerrig og have motivation for at udforske og lære, også selvom det måske ikke lige er deres primære interesse.
  • Selvstændighed.: Barnet skal lære at være selvhjulpen, som bl.a. betyder at de selv skal holde styr på sit tøj, sin taske, sin madpakke og sine ting, samt kunne binde egne snørebånd mv.

Når barnet er startet i skole 

I børnehaveklassen vægter vi de sociale kompetencer, trivsel og værkstedsarbejdet højt. Vi arbejder med Fri for Mobberi, som I allerede kender fra KKFO’en. Vi arbejder også med brug af kroppen i timerne. Bl.a. har vi fokus på at du skal lære at klippe, skrive og tegne, samt hoppe på trapper, lave bogstaver med kroppen mv. Vi er meget optaget af at arbejde på tværs af årgangen, så I børn får kendskab til hinanden. 

Om morgenen følger pædagogerne jer ned i klassen hvis i har været på morgenfrit. Om eftermiddagen følger klassens voksne jer på KKFO.

Pædagogerne og lærerne taler dagligt om hvordan jeres dag er gået, så vi altid kan hjælpe jer bedst muligt. Pædagogerne deltager i undervisningen i skolen. Vi er meget optagede af den gode overgang fra børnehave til KKFO og videre til 0. klasse.

Samarbejde

Vi vil altid gerne lytte og samarbejde med jer forældre. Godt forældresamarbejde skaber tryghed for børn og voksne.

Til nye forældre

Forældrene er en vigtig ressource i overgangen – de kan også være usikre på det nye, og vi bestræber os på at holde et højt informationsniveau ift. vores aktiviteter og forventninger til samarbejdet. Forældre er meget velkommen til at kontakte os hvis de er usikker på noget. Heller spørg en gang for meget end en gang for lidt.

Hvis du vil skrive dit barn op til KKFO’en skal du kontakte pladsanvisningen. Dit barn kan ikke begynde på institutionen, før du har fået anvist en plads på pladsanvisningen.

Dokumenter

Ny på KKFO.pdf

Shape Created with Sketch.