Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Valg til Skolebestyrelsen 2026

Stil op til skolebestyrelsen

Vil du være med til at sætte retningen forKildevældsskolen? Som medlem af skolebestyrelsen spiller du en vigtig rolle i fastlæggelsen af vores værdier, principper og overordnede retning.

Du kan stille op til skolebestyrelsen senest 13. maj 2026.

Hvad laver skolebestyrelsen?

Som medlem af skolebestyrelsen får du indsigt i skolens hverdag, beslutningsprocesser og udfordringer. Du er fx med til at drøfte - og sætte retning for arbejdet med undervisningens rammer, elevernes trivsel og skolens brug af ressourcer. 

I løbet af et skoleår afholder vi ca. 10 møder. Møderne ligger typisk kl. 17.00-20.00 og foregår på skolen. 

Udover forældrerepræsentanter, består skolebestyrelsen af 3 medarbejdere og 2 elever. Skolens leder er sekretær for skolebestyrelsen og deltager også på møderne, dog uden stemmeret.

Hvem kan stille op?

Det kræver hverken særlige forudsætninger eller erfaring at stille op. Det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig i vores skole, stille spørgsmål og bidrage konstruktivt i samarbejdet mellem forældre, medarbejdere og skolens ledelse.

Hvordan stiller man op?

For at stille op til skolebestyrelsen, skal du oprette dig som kandidat i MU Elev inden den 13. maj 2026.

Vil du høre mere, kan du deltage i vores informationsmøde d.16. april 2026 kl. 17.00-18.00. Her sætter vi lidt flere ord på skolebestyrelsens arbejde og mulighederne for at stille op.

Du er også meget velkommen til at kontakte skoleleder Birgitte Pilgård eller et af de nuværende medlemmer af skolebestyrelsen, hvis du har spørgsmål. Se hvem der er medlemmer af skolebestyrelsen på skolens hjemmeside og skriv til dem på Aula. Link:  Kildevældsskolen

Sådan stiller du op

  • Log på MU Elev (samme sted som du indmelder fravær)
  • Klik på skolebestyrelsesvalg-ikonet i bunden af skærmen (Billede fjernet.) (ikonet bliver synligt, når valget aktiveres af skolen d. 10.04.2026)
  • Klik på “Stil op til valget”, begrund din opstilling og tilføj evt. et profilbillede
  • Bekræft din opstilling

Hvis du vil vide mere

Bemærk: Ønsker du at trække dit kandidatur tilbage, skal du kontakte skolens kontor. En medarbejder kan herefter fjerne dig fra kandidatlisten, så længe valget endnu ikke er påbegyndt.